Urolithiasis guide

MIAF-urolithiasis er en forkortelse for definitiv Metabolisk, Infektiøs, Anatomisk eller Funktionel årsag til stendannelsen. Udgør ca 15% af stenpatient populationen.

Er der ingen holdepunkter for MIAF-urolithiasis, har patienten per definition Idiopatisk Calcium Urolithiasis (ICU), som inddeles i simpel og kompliceret.

Simpel idiopatisk stensygdom:
• Spontan stenpassage hos førstegangsstendanner.
• Unilateral typisk røntgenfast sten, som nemt elimineres ved ESWL og/eller endoskopi.
• Insignifikant stenrecidiv af typisk røntgenfast sten (fx spontan passage af sten 6 år efter den første sten)*.

Kompliceret idiopatisk stensygdom:
• Mistanke om MIAF-urolithiasis
• Signifikant stenrecidiv (fx recidiv af 1 x 1 cm nyresten eller bilateral stendannelse indenfor en periode på 5 år efter primære sten)*.
• Stor stenbyrde (store sten (>2 cm) og/eller bilaterale sten).
• Tidlig stendebut (<20 år).

*Signifikant stenrecidiv refererer til stenrecidiv(er), som markant påvirker patientens liv, fx hurtige recidiver (<5 år), bilaterale recidiver eller særligt store recidiv­sten; modsat insignifikant stenrecidiv, som refererer til recidiv af sten, som ikke i væsentlig grad påvirker patientens liv (fx spontan stenpassage med ukompliceret forløb). Termerne ”signifikant” og ”insignifikant” rummer således mulighed for individuel klinisk bedømmelse, idet en recidivsten hos én patient aldrig vil være identisk med en recidivsten hos en anden patient.

Formålet med udredning er:
at identificere de stenpatienter, hvor effektiv behandling/profylakse er mulig og påkrævet for at undgå recidiverende stendannelse og/eller nyrefunktionsbeskadigelse og/eller beskadigelse af andre organfunktioner.

Disse stenpatienter har én af følgende to kategorier af stensygdomme:
• MIAF-urolithiasis, som udgør ca. 10-15% af den totale stenpopulation
• Kompliceret idiopatisk calcium nephrolithiasis, som udgør ca. 25-45% af den totale population med sten i øvre urinveje

Udrednings – og behandlingsrekommendationerne er designet efter følgende principper:

1. Udvidet udredning dvs. udredning udover diagnose/udelukkelse af MIAF-urolithiasis er kun indiceret, hvor både patient og læge er villige til at acceptere konsekvenserne af de mulige fund ved udredningen. Hvis patienten ikke er motiveret for de potentielle behandlingstilbud, er udredning meningsløs. Udvidet udredning bør derfor rettes mod patienter med kompliceret stensygdom (dvs. tilfælde hvor stensygdommen i væsentlig grad påvirker patientens liv).

2. De risikofaktorer, der udredes for, skal være dokumenteret i patofysiologiske undersøgelser, og være relevante for den aktuelle patientpopulation (dvs. ’den Nordiske stenpatient’).

3. Det kan kun retfærdiggøres at undersøge for risikofaktorer, som kan behandles effektivt. Dette er risikofaktorer, hvor korrektion medfører signifikant lavere stenrecidivfrekvens dokumenteret i kliniske kontrollerede undersøgelser.